Vi har samlet op på vores webinar om knoglemarkører, hvor læge Michael Rand kom og fortalte mere om hvornår de skal tages og om det er relevant for dig at få dem taget.
Hvis du kunne være interesseret i at få rådgivning og vejledning om Knoglemarkører, kan du skrive til os på [email protected] eller booke en tid på linket nederst i artiklen
Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål fra webinaret:
PRAKTISKE FORHOLD |
|
Hvor holder OSAIA Osteoporoseklinikken til? |
Vores hovedkontor ligger i Middelfart, men vi er en online klinik, dvs vi afholder vores konsultationer via telefon eller video og når derved ud til alle i hele landet. |
Hvor kan jeg få taget blodprøver og målt knoglemarkører? |
Hos OSAIA har vi indgået aftaler med laboratorier på sygehuse i hele landet – så du kan få taget blodprøver i nærheden af dig. Det koster fra 699,- alt efter hvor mange markører der skal måles og hvor ofte. |
Kan jeg blive DEXA-scannet hos jer? |
Ja, vi kan henvise dig til DEXA-scanning. Vi samarbejder med Mølholm i Vejle og Capio i Hellerup. Vi har max 2 ugers ventetid og svaret på scanningen får du via appen Mine Knogler og som en besked fra den læge der har henvist dig. |
Hvordan booker jeg en tid hos OSAIA Osteoporoseklinik? |
Der er flere muligheder for at booke en tid. Enten via appen ”Mine Knogler” eller på hjemmesiden www.osaia.dk. |
Kommer der flere webinarer? |
Ja, vi afholder yderligere tre webinarer i løbet af efteråret. Der vil være forskellige emner på programmet. |
Er appen ”Mine Knogler” og OSAIA det samme? |
Appen ”Mine Knogler” er et gratis tilbud til alle med osteoporose, hvor man som patient eller sundhedsfaglig kan finde råd og vejledning om sin sygdom. OSAIA driver og udvikler appen og tilbyder konsultationer som et supplement til appen. |
KNOGLEMARKØRER |
|
Skal jeg være fastende inden jeg får taget knoglemarkører? |
Der findes 2 forskellige slags knoglemarkører. Skal du have taget den der hedder CTX skal du være fastende fra midnat og den skal tages før kl. 10 om formiddagen. P1NP som er den anden markør, behøver ikke at tages som fastende og kan derfor tages hele dagen. |
Er der andre ting jeg skal være opmærksom på inden jeg får taget knoglemarkører? |
Du må ikke have dyrket hård motion 24 timer inden blodprøvetagning. Hvis du er i behandling med Prednisolon er det kun CTX der kan anvendes som knoglemarkør, da Prednisolon hæmmer udskillelsen af P1NP. |
Hvad er forskellen på CTX og P1INP? |
CTX måler, hvor meget knogle der bliver nedbrudt. Hvis niveauet af CTX er højt, betyder det, at din krop nedbryder meget knogle. Når du er i behandling for osteoporose med fx Alendronat, vil lægen gerne se at CTX-niveauet falder, hvilket indikerer, at knoglenedbrydningen er mindsket. P1NP måler hvor meget ny knogle, der bliver dannet. Ved behandling med fx Alendronat vil P1NP ligesom CTX også typisk falde, da knoglenedbrydningen er bremset og derved mindskes knogleopbygningen også. Derfor tages ofte kun den ene markør da CTX og P1NP følges ad. Hvis du får anabol behandling som f.eks. Forsteo, som fremmer knogledannelsen vil lægen gerne se en stigning i P1NP. |
Giver det mening kun at få målt P1NP?
|
Det kan godt give god mening at måle P1NP alene. P1NP er en god markør for knogleopbygning og bruges ofte til at vurdere om din krop danner nyt knoglevæv. Når man er i behandling for osteoporose, følges knoglenedbrydning og knogleopbygning typisk ad, så et fald i P1NP kan også indikere, at knoglenedbrydningen er bremset. P1NP er lettere at arbejde med, da den ikke er så følsom over faste inden blodprøven tages, og vil derfor typisk være den vi anbefaler der skal anvendes. |
Kan alle praksislæger henvise til en knoglemarkør-blodprøve?
|
Det er desværre kun borgere, der bor i Region Hovedstaden, der pt kan få målt knoglemarkører hos egen læge. Resten af landet er ved at indgå aftaler med regionerne. Jer der følges på sygehusene, vil kunne få det tilbudt i hele landet. |
Ses der en sammenhæng mellem BMD målt på en DXA-scanning og knoglemarkører. |
BMD (knoglemineraltæthed) som måles ved en DXA-scanning og knoglemarkører måler forskellige aspekter af din knoglesundhed. BMD viser hvor tæt knoglevævet er, og det bruges til at vurdere risikoen for knoglebrud. Den fortæller noget om din knoglemasse på det tidspunkt, hvor scanningen bliver taget. Knoglemarkører fortæller noget om knogleomsætningen – altså hvor hurtigt dine knogler nedbrydes og genopbygges. Disse målinger er mere dynamiske og kan ændre sig hurtigere end din BMD, især når du starter eller justerer din behandling. Der er derfor ikke en direkte sammenhæng mellem BMD og knoglemarkører men de to målinger supplerer hinanden godt. Knoglemarkørerne kan vise ændringer i knogleomsætningen tidligere end en ændring i BMD kan ses på en DXA-scanning. Det betyder at vi med knoglemarkører kan følge din behandlings effekt på kort sigt. |
Hvorfor skal man være fastende når man får målt CTX og ikke P1NP?
|
Niveauet af CTX i blodet påvirkes af madindtag. Dens niveau svinger i løbet af dagen, hvor det er højest om morgenen, når du har fastet, og lavere senere på dagen eller efter måltider. For at få en præcis og sammenlignelig måling skal CTX derfor måles, mens du er fastende, typisk om morgenen. P1NP er derimod mere stabil og påvirkes ikke i samme grad af måltider eller døgnets rytme. Derfor behøver du ikke være fastende, når denne markør måles. |
BEHANDLING |
|
Jeg er på Prolia og vil gerne over på anden behandling? |
Prolia behandling er en fin behandling. Den hæmmer nedbrydningen af knoglerne. Hvornår og om behandlingen skal omlægges, er meget individuel og kræver individuel rådgivning. Det er vigtigt at du ikke bare stopper med Prolia uden at der er en plan for hvilken behandling du skal over på. |
Jeg overvejer at holde pause med min behandling, kan jeg det? |
Ja, det kan man godt, men igen det er individuelt hvordan og hvornår det giver mening i dit behandlingsforløb. Vi afholder webinar om netop dette emne i efteråret. |
Hvis du kunne være interesseret i at få rådgivning og vejledning om Knoglemarkører, kan du skrive til os på [email protected] eller skrive dig op til en samtale her: