Vi har samlet op på vores webinar om hormoner og osteoporose, hvor læge Pernille Hermann fortalte mere om hvordan de hormonelle ændringer under og efter menopausen påvirker knoglerne.
Hvis du kunne være interesseret i at få rådgivning og vejledning om osteoporose, kan du skrive til os på [email protected] eller booke en tid på linket nederst i artiklen
Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål fra webinaret:
Spørgsmål | Svar |
1. Som jeg forstår, er det meget vigtigt med træning af musklerne når man har knogleskørhed, da musklerne netop er med til at hjælpe kroppen til at holde balancen bedre, og aftage for muligt fald. Hvad mener I om det? | Du har helt ret i, at træning af musklerne er vigtigt, når man har knogleskørhed (osteoporose). Træning styrker musklerne, hvilket hjælper med at forbedre din balance og koordination. Det kan mindske risikoen for at falde, hvilket er afgørende, fordi fald kan føre til brud, især hos personer med osteoporose. Regelmæssig vægtbærende træning (som styrketræning eller dans) og muskeltræning stimulerer knoglerne. Dette kan være med til at bremse den knoglenedbrydning, der sker ved osteoporose.Det er derfor altid en god idé at kombinere balancetræning med styrketræning og vægtbærende øvelser når du har osteoporose. Det er dog vigtigt at den træning du laver er tilpasset dit niveau af osteoporose og dit træningsniveau. Det er derfor vigtigt at tale med din læge eller fysioterapeut, så du får et træningsprogram, der passer til dine behov og sikkerhed. |
2. Hvilken type hormonbehandling burde man have hvis man har osteoporose, men ikke får osteoporose behandling; Alendronat | Til kvinder med bevaret livmoder (dvs at livmoderen ikke er bortopereret) tilrådes såkaldt sekvensbehandling dvs, at man i begyndelsen af perioden får rent østrogen , derefter østrogen og progesteron og til sidst pause eller en lille dosis østrogen. Østrogen kan være i form af plaster, gele til at smøre på huden eller tabletter. Kvinder der har fået fjernet livmoderen han klare sig med ren østrogen. |
3. Vil det være godt at tage østrogen hele livet? | Det er der kvinder, der vælger at gøre, men det er ikke den generelle anbefaling pga risikoen for brystkræft |
4. Når man har Osteoporose bliver det bedre ved medicinsk behandling eller stopper det blot? | Al osteoporosebehandling nedsætter risikoen for brud og bedrer således osteoporosen |
5. Hvordan hænger det sammen at osteoporose behandling kan forebygge knogletabet lige som hormonbehandling. Hvad er det for en behandling? | Alle markedsførte osteoporosemidler nedsætter knogletabet. De fleste af lægemidlerne hæmmer de knoglenedbrydende celler ligesom østrogen |
6. Kan man både tage bifosfonat og hormoner samtidig? | Ja det kan man godt, men i det fleste tilfælde vil det ikke være nødvendigt |
7. Pernille var inde på sygdom der kan fremkalde osteoporose, hvilke sygdomme kunne det være? | Flere sygdomme kan øge risikoen for at udvikle osteoporose ved at påvirke knoglesundheden direkte eller indirekte. Her er nogle af de mest almindelige sygdomme og tilstande, der kan føre til osteoporose:1. Endokrine sygdomme:
Disse sygdomme kan forstyrre knogleomsætningen eller påvirke kroppens evne til at opbygge og vedligeholde knoglemassen, hvilket øger risikoen for osteoporose.Du kan læse mere om emnet i vores app Mine Knogler under ”Artikler" |
8. Trist at myten om hormoner og brystkræft blev gentaget. | Jeg er enig i, at risikoen for brystkræft ofte overdrives og at det betyder at mange kvinder forholdes en god behandling. Men det er nu ikke nogen myte, at der er en vis risiko ved langtidsbehandling. |
9. Men må man ikke tabe sig, hvis man er overvægtig og har osteoporose? | Vægttab kan være eller opleves nødvendigt i visse situationer, men det er generelt ikke godt for knoglerne.Dog vil jeg mene, at hvis overvægten medfører svær immobilisering (dvs at man har meget svært ved at bevæge sig omkring eller motionere) kan det være hensigtsmæssigt for knoglerne med et vist vægttab. |
Hvis du kunne være interesseret i at få rådgivning og vejledning om osteoporose, kan du skrive til os på [email protected] eller skrive dig op til en samtale her: