Vi har taget en snak med Leila som nu har haft en konsultation hos OSAIA, efter at hun lige havde fået stillet diagnosen og havde svært ved at få styr på hvordan hun skulle håndtere sin osteoporose. 

Hvor længe har du haft osteoporose?

Jeg fik konstateret osteoporose i juli 2023

Kan du prøve at beskrive dit forløb med osteoporose indtil videre?

Jeg var på grænsen til at have osteoporose for 10 år siden. I en længere periode havde jeg gået rundt med smerter, og derfor bad jeg min læge om at blive scannet og her viste det sig at jeg havde osteoporose. Herefter begyndte jeg at google mere information omkring osteoporose.    

Hvad var din erfaring med håndtering fra egen læges side?

Selvom jeg godt vidste at der var en risiko for at jeg havde osteoporose, blev jeg alligevel overrasket da jeg fik diagnosen af min læge og blev ked af det. Desværre kunne jeg ikke få hjælp fra min læge, da de ikke vidste meget om osteoporose, og de bad mig i stedet om at google informationerne om hvad min DXA-scanning og T-score betyder. Jeg var faktisk lidt i chok på det tidspunkt. For hvad skulle jeg gøre?

Herefter fandt jeg så Mine Knogler og mulighed for at kunne få tilknyttet en rådgiver. 

Hvad har din oplevelse været med at bruge Mine Knogler appen?

Det giver mig et godt overblik over det at leve med osteoporose. Jeg er begyndt dagligt at indtaste min kalk og bruger den ellers når jeg skal kommunikere med min rådgiver. Her har jeg blandt andet fået nogle gode videoer omkring træning som jeg bruger derhjemme. Det er bare rart at jeg altid kan vende tilbage til den når jeg har brug for det. 

Hvorfor besluttede du dig for at få en rådgiver hos OSAIA?

Jeg havde brug for noget hjælp fra nogle eksperter, som kunne besvare de spørgsmål der fyldte hos mig og skubbe mig i en retning af at få en rutine. Og det synes jeg at OSAIA kunne tilbyde

Hvad har din oplevelse været med rådgivningen hos OSAIA?

Jeg fik en rådgiver der med det samme kunne hjælpe mig med nogle af de bekymringer jeg havde og spørgsmål som fyldte for mig.

Gennem konsultationen og gennemgangen af min score i Hexagonet, har jeg fået et bedre billede af hvordan jeg skal leve med osteoporose. Det var med til at give mig en ro og hjælpe mig med til at skabe en rutine.  

Jeg vil helt sikkert anbefale Mine Knogler til andre der har osteoporose. 

 

Hvis du også kunne være interesseret i at få rådgivning og vejledning om håndtering af din osteoporose, kan du skrive dig op til en samtale her:

 

Book aftale