Vi har taget en snak med Marianne som har haft en konsultation hos OSAIA, efter hun tilbage i 2021 brækker et håndled og derefter bliver diagnosticeret med osteoporose. Marianne valgte at tage fat i OSAIA for at få vejledning om hvad hun selv kunne gøre for bedst at leve med osteoporose.

 

Osteoporose handler meget omkring viden og det individuelle perspektiv der går ud over tallene på ens DXA-scanning så det passer til mig. Det var det jeg mødte hos OSAIA og Pernille, som har hjulpet med vejledning der passer til mig

 

Hvor længe har du haft osteoporose?

Jeg fik konstateret osteoporose i 2021 

Kan du prøve at beskrive dit forløb med osteoporose indtil videre?

Efter jeg fik osteoporose, begyndte jeg i alendronat behandling. Men jeg havde svært ved at acceptere at have en sygdom, så jeg begyndte at læse om osteoporose og finde alt den information jeg kunne få fat i. Men jeg blev også nervøs, så jeg begyndte at trappe ned på nogle af de ting jeg ellers godt kunne lide at lave, som eksempelvis golf og gåture på vinterferie.  

Hvad var din erfaring med håndtering fra egen læges side?

Jeg ved godt at de ikke kan være specialister i alle sygdomme, så det var ikke alt jeg kunne få svar på hos dem. Og det var lidt samme oplevelse jeg havde hos mig fysioterapeut.

Så jeg havde brug for at få hjælp andre steder for at få svar på mine spørgsmål. 

Hvad har din oplevelse været med at bruge Mine Knogler appen?

Jeg fandt appen efter at jeg havde meldt mig ind i Osteoporoseforeningen, og den bruger jeg for at have alle mine informationer omkring osteoporose samlet ét sted. Det er også her jeg slår op når jeg er i tvivl om noget og kan finde min plan jeg fik lavet som en del af min konsultation hos OSAIA. 

Hvorfor besluttede du dig for at få en rådgiver hos OSAIA?

Jeg vidste at osteoporose var et nyt vilkår for mig som jeg skulle lære at leve med, så jeg ville gerne finde nogle der kunne hjælpe mig med at vejlede om hvad jeg selv kunne gøre. Osteoporose handler meget omkring viden og det individuelle perspektiv der går ud over tallene på ens DXA-scanning så det passer til mig. 

Hvad har din oplevelse været med rådgivningen hos OSAIA?

Jeg har oplevet en utrolig stor faglighed og viden indenfor osteoporose, som netop gør at rådgivning har passet til mig og de spørgsmål jeg har haft. Og den tilgang sammenholdt med at der blev skabt en god kemi, har givet mig en stor ro og tryghed. Pernille hjalp mig med at holde fast i min golf og gåture på skiferie, så det passer til mit niveau, og det har været vigtigt for mig, for det hjælper mig til at holde fast i min livskvalitet.

Det er også rart at det er den samme jeg går hos hver gang som kender mig og dermed kan følge ordentlig op med mig.  

 

Hvis du også kunne være interesseret i at få rådgivning og vejledning om håndtering af din osteoporose, kan du skrive dig op til en samtale her:

 

Book aftale