Knogleskørhed (Osteoporose)
Læs mere om knogleskørhed også kendt som osteoporose, hvordan den udvikler sig, hvem der er i risikogruppen, og hvorfor tidlig opdagelse er afgørende for at bevare knoglesundheden og forebygge brud.

Knogleskørhed (Osteoporose)
Knogleskørhed, medicinsk kaldet osteoporose, er en sygdom, der svækker knoglernes struktur og øger risikoen for brud markant. Den kaldes en ‘stille sygdom’, fordi den udvikler sig uden symptomer i årevis, og de fleste opdager den først, når et brud sker. Ca. 700.000 danskere har sygdommen, men kun en brøkdel er diagnosticerede og i behandling.
Risikofaktorer og årsager
At forstå de faktorer, der påvirker knoglestyrken, kan hjælpe dig proaktivt til at beskytte din knoglesundhed og mindske risikoen for osteoporose eller fremtidige brud.
Alder og køn
Kvinder mister knoglemasse hurtigere end mænd, særligt efter overgangsalderen
Familiehistorie
Knogleskørhed i familien øger din risiko
Kropsbygning
Lille, slank kropsbygning giver lavere knoglemasse
Medicinske tilstande
Eksempelvis Inflammatorisk tarmsygdom, nyresygdom eller skjoldbruskkirtelsygdom
Medicin
Langtidsbrug af eksempelvis kortikosteroider eller aromatasehæmmere
Livsstil
Rygning, højt alkoholforbrug, fysisk inaktivitet, dårlig kost
Symptomer og advarselstegn
Tidlig osteoporose giver ikke nødvendigvis symptomer. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan følgende tegn opstå:
Rygsmerter
Forårsaget af en brud eller kompression af en ryghvirvel.
Højdetab
Højdetab over tid
Fremoverbøjet kropsholdning
En foroverbøjet kropsholdning (kyfose).
Knoglebrud
Knoglebrud efter minimalt traume - håndled, hofte, rygsøjle.
Nedsat grebsstyrke
Nedsat håndgrebsstyrke - et tidligt tegn på nedsat knogletæthed.
Skøre negle
Svage, sprøde negle kan være et tegn på lav knogletæthed, selvom dette er et mindre specifikt tegn.
Monitorering af om behandlingen virker
En DXA-scanning fortæller dig din aktuelle knogletæthed, men kan kun gentages hvert 2–3 år. Knoglemarkører giver dig et hurtigere og mere præcist billede af, hvad der sker i dit skelet lige nu, og om din behandling har den ønskede effekt.
Hos OSAIA anvender vi to centrale markører:
CTX (C-terminalt telopeptid)
Måler, hvor hurtigt knoglevæv nedbrydes. Forhøjede værdier indikerer accelereret knogletab, og hvis de forbliver høje trods behandling, skal planen justeres.
P1NP (Prokollagen type 1 N-terminalt propeptid)
Måler, hvor aktivt kroppen opbygger nyt knoglevæv. En stigning i P1NP efter behandlingsstart er et positivt tegn på, at skelettet responderer.
Tilsammen giver CTX og P1NP os et komplet billede af din knogleomsætning: ikke bare et øjebliksbillede, men en løbende opdatering på om din behandling bevæger sig i den rigtige retning.
Sådan bruger vi knoglemarkører hos OSAIA
Ved behandlingsstart: Baselinemåling for at forstå dit aktuelle knogleomsætningsniveau
Efter 3 og 6 måneder: Tidlig kontrol - er CTX faldet? Er P1NP steget? Hvis ikke, justerer vi din behandlingsplan
Årlig opfølgning: Systematisk monitorering for at sikre, at effekten opretholdes over tid
Knoglemarkører er inkluderet i vores OSAIA Pro-abonnement. De kan også bestilles enkeltvis og kan tages i hele landet. Resultatet er tilgængeligt i Mine Knogler-appen inden for 3–5 hverdage efter du har fået taget din blodprøve.
Fra Gratis Forundersøgelse til personlig behandling
At komme i gang hos OSAIA er enkelt. Her er det typiske forløb fra første kontakt til løbende støtte om din knoglesundhed:
Gratis Forundersøgelse (maks. 15 min)
En kort samtale, hvor vi afdækker dine behov, forstår din situation og vurderer, om OSAIA er det rette for dig. Ingen forpligtelse. Vi guider dig videre til næste skridt.
Første samtale med en rådgiver
Baseret på dine behov matcher vi dig med den mest relevante sundhedsprofessionelle. I fællesskab gennemgår I risikofaktorer, symptomer og sygehistorie og aftaler, hvilke undersøgelser der er relevante: DXA-scanning, blodprøver og/eller knoglemarkører (CTX & P1NP).
Personlig behandlingsplan
Du modtager en skriftlig plan med medicin (hvis relevant), ernæring, motion og livsstil, tilpasset dine resultater og situation.
Løbende rådgivning via abonnement
For kontinuerlig støtte og monitorering kan du vælge en af vores abonnementspakker (Basis fra 49 kr./md, Plus fra 149 kr./md eller Pro fra 499 kr./md) med adgang til chat, check-ins, kalkberegner og - med Pro - klinisk opfølgning med knoglemarkører.
Ofte stillede spørgsmål
Svar på det, vi oftest bliver spurgt om knogleskørhed.
Hvad er knogleskørhed (osteoporose)?
Knogleskørhed, også kaldet osteoporose, er en tilstand hvor knoglemassen falder, så knoglerne bliver skøre og lettere brækker. Den udvikler sig typisk uden symptomer i de tidlige stadier, og derfor er tidlig opdagelse afgørende for at bevare knoglesundheden og forebygge brud.
Hvad er de tidlige tegn på knogleskørhed?
Tidlig osteoporose giver ikke nødvendigvis symptomer. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan der komme rygsmerter fra sammenfald i en ryghvirvel, højdetab, en foroverbøjet kropsholdning (kyfose), knoglebrud efter minimalt traume i håndled, hofte eller rygsøjle, samt nedsat håndgrebsstyrke.
Hvem har størst risiko for at få knogleskørhed?
Kvinder mister knoglemasse hurtigere end mænd, særligt efter overgangsalderen. Knogleskørhed i familien, en lille og slank kropsbygning, sygdomme som inflammatorisk tarmsygdom, nyresygdom eller skjoldbruskkirtelsygdom, langtidsbrug af kortikosteroider samt rygning, alkohol og fysisk inaktivitet øger også risikoen.
Hvad er knoglemarkørerne CTX og P1NP?
To markører, der måles i en blodprøve. CTX viser, hvor hurtigt knoglevæv nedbrydes, og forhøjede værdier indikerer accelereret knogletab. P1NP viser, hvor aktivt kroppen opbygger nyt knoglevæv, og en stigning efter behandlingsstart er et positivt tegn på, at skelettet responderer.
Hvordan følger OSAIA op på, om behandlingen virker?
Vi tager en baselinemåling ved behandlingsstart for at forstå dit knogleomsætningsniveau. Efter 3 og 6 måneder kontrollerer vi, om CTX er faldet og P1NP steget, og justerer planen, hvis ikke. Derefter følger vi op årligt, så effekten opretholdes over tid.
Læs videre
Udforsk relaterede emner og få en dybere forståelse af din knoglesundhed.
Vil du styrke din knoglesundhed i hverdagen?
Med Mine Knogler-appen får du adgang til ekspertviden, personlige anbefalinger og værktøjer, udviklet til at hjælpe dig med at tage de rigtige skridt for din knoglesundhed hver dag.
Læs mere om Mine Knogler-appenEr du klar til at tage styringen over din knoglesundhed?
Viden er det første skridt. Handling er det næste. Hvis det du har læst her giver dig anledning til at tænke over din egen knoglesundhed, er en gratis forundersøgelse hos OSAIA det oplagte næste skridt. Vi står klar til at hjælpe dig.
Book gratis forundersøgelse